Bihulebetændelse behandling saltvand

Revideret: Sinuitis, eller bihulebetændelse, er en inflammatorisk tilstand, der opstår i de luftfyldte hulrum inden i ansigtsskelettet, lokaliseret omkring næsehulen. Hyppigst rammes kæbehulerne af inflammationen, hvorimod pandehulerne kun sjældent bliver afficeret. Symptomer Et af de mest fremtrædende tegn er vedvarende smerter, der strækker sig over mere end en uge, lokaliseret over den angrebne bihule.

Ubehaget forstærkes, når hovedet bøjes fremad, og smerten kan desuden udstråle mod øjenregionen eller ned i tandsættet. Ved en intens inflammation kan man opleve feber og - lejlighedsvis - en hævelse i området over den berørte bihule. Sygdomsforløb?

En bihulebetændelse strækker sig typisk over adskillige uger, hvorefter patienten sædvanligvis genvinder fuld sundhed. Hvem rammes af tilstanden? Typisk er det den voksne del af befolkningen, der udvikler sinuitis. Er bihulebetændelse smitsomt? Selve bihulebetændelsen er ikke overførbar, men den indledes ofte af en forkølelse, som spredes, når en smittet person hoster eller nyser i din umiddelbare nærhed.

En alternativ smittevej er, at du berører en overflade, eksempelvis et bord, som en forkølet individ har hostet eller nyst på, hvorefter du efterfølgende gnider dig i øjnene eller piller næse. Hvilke faktorer forårsager bihulebetændelse? Under normale omstændigheder dræner slim fra bihulerne og ud i næsehulen. Er man ramt af forkølelse, vil slimhinden hæve, hvilket kan medføre en blokering af de åbninger, hvorigennem slimen normalt udskilles.

Når bihulerne derved afskæres fra næsen, kan en inflammation udvikle sig. Denne inflammation forårsages enten af bakterielle eller virale agenser. Diagnostiske procedurer ved sinuitis Den praktiserende læge palperer området over den inficerede bihule og instruerer patienten i at bøje hovedet fremad for at vurdere, om smerten intensiveres. Ofte vil lægen rekvirere blodprøver; disse kan indikere, om der foreligger tegn på bihulebetændelse, samt om inflammationen er af bakteriel oprindelse.

I mere alvorlige situationer kan der desuden udføres et røntgenfotografi eller en scanning af bihulerne, så lægen kan konstatere en eventuel hævelse af slimhinden og tilstedeværelse af væskeansamling. En øre-næse-halslæge vil typisk indsende prøver af pus til laboratorieanalyse for at identificere de specifikke bakteriearter. Særlige omstændigheder vedrørende børn Behandling af sinuitis Hvilke tiltag kan du selv iværksætte?

At skylle næsen med saltvand eller inhalere damp kan lindre symptomerne; vær dog opmærksom på risikoen for skoldning. Det anbefales at sove med forhøjet hovedgærde, eksempelvis ved brug af en ekstra hovedpude. Farmakologisk intervention Smertestillende præparater er normalt effektive til at lindre ubehaget.

Nasale dråber eller spray kan reducere slimhindehævelsen i næsen og derved genåbne passagen til den inficerede bihule, hvilket tillader drænage af inflammationen. Ved en svær inflammation kan antibiotika ordineres, herunder smalspektret eller bredspektret penicillin. I tilfælde af penicillinallergi kan alternativer som makrolider, tetracykliner eller fluorquinoloner anvendes. Behandlingsforløbet strækker sig typisk over en periode på 7 til 10 dage.

Farmaka Milde analgetika omfatter præparater med paracetamol eller acetylsalicylsyre, eventuelt.