Astmatisk bronkitis lægehåndbogen

Astmatisk bronkitis er en tilstand præget af anfaldsvise åndedrætsbesvær, der typisk udløses af en virusinfektion i de mindre luftveje, nærmere bestemt de små bronkier og bronkioler. Beskrivelse og baggrund Astmatisk bronkitis karakteriseres ved periodiske episoder med vanskeligheder ved vejrtrækning, som følge af en virusinfektion i de distale luftveje, altså de mindre bronkier og bronkioler.

Denne tilstand er mest almindelig hos børn i alderen 2 til 12 måneder, men forekommer også hos større børn. Den primære udløsende faktor, indtil barnet når en alder af 4 til 5 år, er oftest Respiratorisk Syncytial Virus (RSV), men også influenza og parainfluenzavirus spiller en væsentlig rolle. Efter 2-årsalderen er Rhinovirus, der forårsager forkølelse, samt bakterien Mycoplasma Pneumoniae hyppigere årsager.

Infektionen medfører en inflammatorisk reaktion i slimhinden, hvilket resulterer i hævelse og dermed en indsnævring af luftpassagen i de små luftveje. Samtidig antages det, at muskulaturen omkring disse luftveje kontraherer sig i højere grad end normalt, hvilket yderligere reducerer pladsen til luftstrømmen. Konsekvensen er en øget modstand mod luftpassage, hvilket fører til, at luften bliver fanget i lungernes alveoler (se afsnittet om Lungerne).

Dette resulterer i en overudvidelse af lungerne, og denne udspiling kan komprimere de større luftveje, hvilket vanskeliggør udåndingen. Dette skaber en negativ spiral, hvor stadig mere luft ophobes i alveolerne og de små luftveje, og dermed forværres åndedrætsbesværet. Det er vigtigt at skelne astmatisk bronkitis fra egentlig astma, hvor åndedrætsbesværet ikke er direkte relateret til en infektion.

Dog kan astmatisk bronkitis hos visse individer være et tidligt tegn på udviklingen af astmasygdom. Kendetegn ved astmatisk bronkitis Symptomerne viser sig typisk med feber, forkølelsessymptomer og hoste. Efter et par dage udvikles åndedrætsbesvær, der manifesterer sig som hurtig og hvæsende vejrtrækning. Hvæsen er særligt tydelig under udånding. Et karakteristisk træk er vanskeligheden ved at udånde luften fra lungerne, mens indåndingen ikke er lige så besværet.

Ved anstrengelse af vejrtrækningen kan man observere vibrationer af næsefløjene samt indtrækninger mellem og under ribbenene under indånding. Brystkassen kan fremstå mere oppustet end normalt. Ved alvorlige vejrtrækningsproblemer kan barnet udvise uro og angst, og i nogle tilfælde kan der forekomme blåfarvning af læber og negle, hvilket indikerer iltmangel i blodet.

Desuden kan barnet blive gradvist mere sløvt. Nogle børn udviser minimale symptomer og fortsætter deres normale aktiviteter, såsom leg, på trods af tydelig hvæsende vejrtrækning. Disse omtales som "happy wheezers". Anbefalinger og diagnostisering Alle børn med åndedrætsbesvær bør tilses af en læge, og alle børn under ½ år med feber bør ligeledes vurderes af en læge.

Diagnosen astmatisk bronkitis stilles på baggrund af sygehistorien og en klinisk undersøgelse af barnet. Ofte vil man vælge at indlægge barnet på en børneafdeling til observation og behandling. Her vil der blive taget røntgenbilleder af lungerne og blodprøver for at udelukke bakterielle infektioner (se afsnittet om Lungebetændelse hos børn). RSV kan påvises ved analyse af sekret fra næse-svælget.

Måling af syre-base-balancen i blodet giver information om patientens evne til at trække vejret og kan bestemmes ved en blodprøve, der tages ved et lille stik i hælen. Ved hjælp af pulsoximetri kan iltmætningen i blodet måles ved hjælp af en sensor på huden, hvilket er smertefrit. Behandling af astmatisk bronkitis Tilstrækkelig væskeindtagelse er afgørende for at forebygge dehydrering, som er en almindelig komplikation hos små børn med feber og hurtig vejrtrækning.

Iltbehandling administreres via maske eller næsekateter. Luftvejene udvides ved inhalation af en Beta2-agonist, såsom Bricanyl eller Ventoline, for at lette vejrtrækningen. Inhalation af et binyrebarkhormon (steroid) reducerer hævelsen i slimhinden, men effekten indtræder først efter nogle timer. Ved gentagne episoder af astmatisk bronkitis kan en længerevarende kur med inhalationer, der fortsættes i ½ år, overvejes for at forebygge tilbagefald.

Respiratorisk støtte: I særligt alvorlige tilfælde kan meget små børn have behov for kortvarig respiratorisk assistance for at understøtte vejrtrækningen. Forløb og potentielle komplikationer Prognosen for en enkelt episode af astmatisk bronkitis er generelt god, men der er en betydelig risiko for, at børnene vil opleve gentagne episoder i løbet af de kommende år.

Mest læste.