Angst af tove ditlevsen analyse

Bekymringstilstande er i det moderne Danmark blevet en udbredt forekomst, og denne mentale tilstand har affødt talrige politiske såvel som samfundsmæssige diskussioner. En anseelig del af den danske befolkning lider under angst, idet en betydelig procentdel af danskerne har erfaret at bære denne psykologiske byrde. Denne bekymring kan manifestere sig på adskillige facetter; en af de danske forfattere, der har skildret angsten, er Tove Ditlevsen.

Tove Ditlevsen levede selv et tumultarisk liv, præget af både alkohol- og stofmisbrug, hvilket yderligere forstærkede hendes angst. Frygten for tab, angsten for manglende anerkendelse og lignende tematikker var centrale. Arthur bestrider en stilling som korrekturlæser på en avis, hvilket indebærer natarbejde. Af den grund tilbringer han dagtimerne i søvn og udfører sit erhverv om natten.

Da hovedpersonen antager, at hendes ægtemand, Arthur, er faldet i søvn, begiver hun sig hjem til sin søster, Henny. Søsteren, Henny, venter barn og bor i umiddelbar nærhed med sin familie. Men idet hun er ved at forlade lejligheden, overvældes hovedpersonen af en ejendommelig følelse af, at Arthur ikke sover, men er lysvågen. Ikke desto mindre forlader hovedpersonen boligen.

Her udspiller sig en hjem-ude-hjem-situation, også benævnt en cirkelkomposition. Her slutter novellen, hvor den startede; man har således været udenfor i omgivelserne, konfronteret vanskeligheder og derpå returneret. Betragteren, læseren, bliver således engageret i Tove Ditlevsens novelle via en tredjepersonsfortæller, hvor fortælleren er personligt forbundet med hovedpersonen.

Synsvinklen: Den indre synsvinkel er derfor placeret hos hovedpersonen selv. Dette manifesterer sig også klart i teksten, når man opmærksomt bemærker det. Hovedpersonen i fortællingen karakteriseres som en særdeles forsigtig, eftertænkende og følsom person. Portrætteringen af den kvindelige hovedperson og hendes væsen demonstrerer tydeligt den tilbageholdende person, som frygter at træde udenfor sin komfortzone.

Arthur plejer at tage en lur på overetagen i dagtimerne, imens hun bevæger sig yderst forsigtigt og let på tå nedenunder. Hun ønsker inderligt ikke at vække ham. Hun nærer nærmest frygt for at forstyrre hans søvn. Arthur besidder åbenlyst en dominerende position over for hovedpersonen. Han udøver en magt over hende, der er både fysisk og psykisk.

Arthur dominerer hende fuldstændigt i parforholdet, og intet foregår uden hans samtykke. Det er derfor også særdeles problematisk, at hovedpersonen forsøger at liste sig ud. Ud til sin gravide søster, Henny. Magtforholdet i teksten illustreres ved, at Arthur opholder sig på overetagen, mens hovedpersonen befinder sig på underetagen.

Den kvindelige hovedperson er fuldkommen styret af Arthur og hans sindsstemning; hun accepterer de livsbetingelser, der dikteres i det lidet romantiske forhold. Hun transformeres nærmest til en marionetdukke. De tråde, Arthur styrer, strammer han ubønhørligt. Han forhindrer hende i at opretholde sine sociale forbindelser i omverdenen, og det ellers forventede romantiske såvel som det seksuelle forhold defineres som ikke-eksisterende.

Forholdet til Arthur. Hovedpersonens private relation til Arthur fremstilles i teksten som en markant kontrast. Dette skildres gennem hendes bestræbelser på at drage omsorg for ham, bekymrer sig om hans velbefindende og føler medlidenhed med ham. Det antydes, hvordan hovedpersonen forsøger at samle mod og prøver at indlede en samtale med ham.

Dette lykkes dog aldrig. Det manifeste magtforhold dukker op adskillige gange i novellen. Da hun indtager kaffe, og Arthur bemærker det. Hun opfatter hans indre stemme gentagne gange sige, at det ikke er acceptabelt. Men efter et yderst kortvarigt øjeblik opstår en følelse af sympati hos hende. Hun føler med Arthur. Dette illustreres på l. Den kvindelige hovedperson gør sig store anstrengelser for at opfylde forudsætningerne for at være en god ægtefælle, en god hustru.

Hvilket reflekterer datidens tidsidealer, hvor kvinden forblev hjemme som den pligtopfyldende husmoder, og hendes naturlige rolle samt virke var i hjemmet. Manden skulle derfor forsørge hende og familien gennem sit arbejde. Mangler den sociale omgangskreds. Hovedpersonen længes åbenlyst efter sin sociale omgangskreds og efter at tale med nogen, men de indre stemmer og den sociale kontrol, som Arthur udøver, fungerer som en barriere.

Hun er fanget i sit demissionerede jeg. Det er evident, at Tove Ditlevsen udnytter dette for at portrættere hovedpersonens frustrationer og angst. Det er derfor klart, at man kan ane dem i teksten, især når det handler om beskrivelsen af hovedpersonens hjemlige omstændigheder og hendes søsters. For iagttageren fremstår søsterens tilværelse som et fortryllende hjem fyldt med hengivenhed, hvor rummelighed hersker.

Flere ord indfanger stemningen, såsom varmt, lyst og muntert. Den kvindelige hovedperson kan ikke opholde sig væk fra sit eget hjem, idet hun holdes fanget af Arthurs magtforhold. Dette påvirker hende fysisk og mentalt, som det beskrives på l. Henny - hovedpersonens søster - er derfor åbenlyst bekymret. Dette fremhæves på l. Henny demonstrerer klart, at hun er bevidst om, at noget er galt.

Katten. Men hovedpersonens reaktion opfatter hun som et angreb og en anklage mod hendes mand, Arthur. Kort efter erkender hun dog, at hvis hun blot i stedet havde haft en kat (l.). Ud fra teksten antydes det, at hovedpersonens fundamentale behov kunne opfyldes af en kat og ikke af en mand. Katten karakteriseres desuden som et roligt dyr, der lister sig omkring, hvilket afspejler hovedpersonen.

Hovedpersonens adfærd og bevægelsesmønster skaber ligeledes en parallel; hun beskrives som en tynd skyggeagtig skikkelse på vej mod sin søsters tilværelse. Tilbageturen skildres som en snigende oplevelse. En kat er i sig selv dominerende; ingen bestemmer over dens livsførelse. Denne egenskab besidder vores hovedperson dog ikke, og hun sukker efter frihed.

Men den kvindelige hovedperson opgiver tanken om at anskaffe sig en kat. Dette fremgår på l. Dette ønske forlades helt, da hun vender hjem til sin lejlighed og mand. Novellen kulminerer i en erkendelse. Arthur har indset sine egne menneskelige brist; der opstår hverken trykfejl på trykkeriet eller i hjemmet, hvilket indikerer en form for ro.

Hovedpersonen bliver overvældende lykkelig og anmoder om tilgivelse samt afslører, at hun havde overvejet at anskaffe sig en kat. Lykken antydes ligeledes på l. Det demonstrerer, at hovedpersonen føler sig befriet fra alt det onde. Tove Ditlevsen er i det moderne Danmark en af landets mest betydningsfulde litterære skribenter, anerkendt inden for prosa, noveller, artikler, men også i ligeså høj grad for sin digtning.

Tove Ditlevsens forfatterskab var først og fremmest præget af et realistisk perspektiv på mennesket og dets omgivelser. Novellerne, artiklerne og de talrige digte behandler derfor ofte menneskehedens grundlæggende behov - kærlighed, tryghed og anerkendelse - eller fraværet af disse tre essentielle begreber. Tove Ditlevsen portrætterer desuden sig selv i mange af sine digte, hvor hendes vanskelige liv med skilsmisser, alkohol og psykiske udfordringer kommer til udtryk.

Hun debuterede med bogen Pigesind. Digtsamlingen blev udgivet i et ukendt antal eksemplarer. Pigesind skulle vise sig at blive begyndelsen på hendes forfatterkarriere. En karriere, der var præget og bevæget af både triumfer og vanskeligheder. Som tidligere anført var adskillige af hendes litterære fortællinger farvet og funderet i de erfaringer og oplevelser, hun havde gennemlevet.

Dette var Tove Ditlevsen bevidst om, da hun selv fastslog, at det udgjorde et fundamentalt kunstnerisk element. Klaus Rifbjerg bl. Det ene er et børnelitterært spor, hvor hun skildrer børn på en helt ny facon i dansk litteratur. Hun demonstrerer børns følsomhed og sårbarhed med et unikt præg gennem de litterære værker. Faktisk er Tove Ditlevsens hovedværk inden for litteraturen intimt forbundet med hendes erindringer om barndommen.

Dette reflekteres i Barndom og Ungdom, som udkom i [årstal]. Læs mere om Tove Ditlevsen her. Angst analyse - Tove Ditlevsen.